Lokalt Set fra Giza, Egypten
Canadier Maryanne Gabbani har boet i Egypten i næsten 20 år. I dette Lokalt Set
interview fortæller hun os om sit syn på landet og om hvordan du får det bedste ud af dit besøg til Egypten.
Hvad kan du kort fortælle os om dig selv?
Jeg er fra Canada, men bor for øjeblikket på en gård lidt uden for Giza i Egypten. Jeg tager besøgende ud på rideture i området for at se på gårdene i Nilen Dalen og hvordan egyptiske landmænd bearbejder jorden samt for at se de lokale seværdigheder og ørkenen. Jeg skriver også på tre blogs om diverse aspekter ved livet her og billeder fra landet.
Hvor længe har du boet i Egypten og hvorfor flyttede du dertil?
Jeg har boet i Egypten siden 1988, hvor jeg flyttede hertil med mine børn og min nu afdøde mand. Han var egypter og havde etableret et firma, som krævede, at han var her i stedet for Canada. Først havde vi kun planer om at blive i to år, men da vi stemte om vi skulle flytte tilbage, stemte alle for at vi skulle blive i Egypten.
Hvad kan du bedst lide ved at bo i Egypten?
En af de ting, jeg bedst kan lide ved at bo i Egypten, er egypterne. Generelt er de nogle af de mest flinke, hjælpsomme og vittige mennesker i verden. Selvfølgelig hjælper det konstante solskin også en del. Jeg elsker også maden her.
Er der noget, du ikke kan lide ved at bo i Egypten?
Jeg bryder mig ikke om storbyernes mylder, som delvis skyldes manglen på frugtbar jord i Egypten. Det ser stort ud på kortet, men næsten alle bor i Nilen Dalen, et smalt stykke land langs floden. Desværre som befolkningen stiger, bliver byerne større og begynder at tage af landområderne.
Kan du tale arabisk og kan besøgende klare sig i Egypten uden?
Jeg kan tale arabisk, selvom jeg måske ikke taler det korrekt. Jeg lærte at tale det ved øve mig med de lokale butiksejere, mekanikere og håndværkere, så jeg taler ikke det mest elegante arabisk. Men folk bliver henrykte, når du prøver, selv om du siger noget forkert eller udtaler det forkert. De fleste egyptere taler mindst et andet sprog udover arabisk, men du går glip af meget sjovt, hvis du ikke kan snakke med de lokale. Hvis du rejser i de mest kendte turistområder, kan du som regel finde folk, der taler engelsk og kan hjælpe dig. Jo længere væk fra turistområderne, jo færre taler engelsk.
Hvorfor bør rejsende besøge Egypten?
Egypten er en af de ældste lande i verden. Det har været et turistområde i årtusinder, hvor
folk har rejst hertil for at se seværdighederne. Der er også mange gamle traditioner, som er blevet bevaret. F.eks. er det et land hvor meget af landbruget udføres uden hjælp fra maskiner. Mediernes syn på Egypten i det meste af verden stemmer overhovedet ikke ens med hvordan besøgende oplever landet, og kontrasterne giver mulighed for et nyt syn på livet her.
Hvad ville du ønske rejsende ville gøre, når de besøger Egypten?
Jeg ville ønske, at folk ville forsøge at forstå kulturen på det sted, de planlægger at besøge. Egypten er et relativt konservativt land, hvor folk påklæder sig mere konservativt end man måske gør i Europa eller Nord Amerika. Du gør mange ubekvemme, hvis du løber rundt i Giza eller Cairo i meget lidt tøj og det er ikke særligt høfligt.
Hvad ville du ønske rejsende ville holde op med at gøre, når de besøger Egypten?
Der er tradition for, at folk beder om “baksheesh eller drikkepenge, hvad enten de har fortjent det eller ej. Hvis du deler drikkepenge ud for ingenting, opfordrer du folk til at tro, at det ikke er nødvendigt at arbejde. Når nogen rent faktisk har udført en service, er det i orden at betale dem.
Hvis en rejsende kun har tid til at se eller gøre én ting i Egypten, hvad skulle det så være?
Det er meget svært at svare på. Hvis nogen af en eller anden grund besøger Egypten så kort tid, vil jeg foreslå, at de sætter sig på en café og ser på livet omkring dem. Egypten er et af de steder, hvor det virker som om, du konstant er del af et gadeteater. Der er så mange vigtige og interessante ting at se i Egypten, at jeg ikke kan vælge en ting eller et sted, så det er bedst at få en fornemmelse af folket.
Hvis en rejsende kun har tid til ét måltid i Egypten, hvilken ret ville du så anbefale?
De fleste der besøger Egypten kan godt lide den traditionelle morgenmad bestående af foul og ta’ameya. Foul (udtales som det engelske “fool”) er bønner kogt langsomt indtil de er bløde og så blandet med olie, krydderier og nogle gange hvidløg og løg. Ta’ameya er også lavet af bønner, som har ligget i blød og derefter malet med friske krydderier, blandet med æg og tilsidst stegt. Disse spises tit i pitabrød med salat.
Har du andre tips til rejsende som besøger Egypten?
Giv dig god tid til at nyde dit besøg. Mange forsøger at nå for meget, når de besøger Egypten og ender med at løbe gennem seværdigheder, museer, markeder og moskeer uden at tage tid til virkeligt at opleve dem. De ender med at føle sig dødtrætte og overvældede. Livet i Egypten leves meget mere langsomt og det er en af de gaver som besøgende kan tage med sig hjem.
Note
Anni Poulsen: Maryanne’s bemærkning om at besøge Egypten er som at være med i et gadeteater stemmer overens med mit ultra-korte besøg i Cairo nogle år tilbage. Jeg tog til Cairo på forretningsrejse, men havde kun 6 timer der. Takket være min egyptiske kollega nåede vi både et måltid på Nilen og en køretur rundt i Cairo efter vores møde. Men den bedste oplevelse var at sidde og drikke te udenfor en café i en smal gyde klokken 1 om morgenen. Vi sad bare og så på folk, lyttede til Cairo og indtog duftene. Jeg kan stadig dufte krydderierne og det var den oplevelse, der fik mig til at føle, at jeg alligevel nåede at opleve lidt af Egypten trods det korte besøg.
Maryanne har sin blog på Living in Egypt , så du kan læse nogle gode historier fra Egypten der. Alle billederne ovenover tilhører Maryanne Gabbani.
Relaterede Artikler
Dette interview er del af vores Lokalt Set serie.
