Brussels Airlines tvunget til at ændre logo
Her går vi rundt og tror, at vi er en flok sofistikerede og civiliserede rejsende, og SMÆK bliver en historie lagt på bordet om nogle rejsende, som nægter at flyve med et flyselskab, fordi dets logo bringer ulykke.
Brussels Airlines blev oprettet d.7. november 2006, da SN Brussels Airlines og Virgin Express blev slået sammen til ét flyselskab. Flyselskabets første fly (under det nye navn) kommer først i luften d.25. marts 2007, men det er allerede løbet ind i vanskeligheder med at tiltrække passagerer - på grund af dets logo!
Flyselskabets logo består af små prikker, der tilsammen udgør bogstavet “b”. Prikkerne ligner mest lysene langs en landingsbane, og personligt synes jeg, logoet er ret smart. Problemet opstod, da en eller anden rent faktisk gav sig til at tælle prikkerne i logoet og nåede frem til tallet 13. Hvor forfærdeligt! Jeg har selv svært ved ikke at grine, men klagerne fra overtroiske passagerer steg til så højt et nummer at flyselskabet valgte at lave logoet om, så det nu har 14 prikker.
Jeg forstår godt, at flyselskabet måtte gøre noget, selvom jeg finder det ynkværdigt, at nogen i året 2007 kan tage sådan noget ævl alvorligt. Faktisk vil jeg gå så vidt til at stille spørgsmål ved, om jeg ville føle mig sikker ved at rejse med samme fly som en af dem, som klagede over logoet! Hvad nu hvis én begyndte at tælle de beskidte pletter på flygangens gulvtæppe, nåede frem til tallet tretten og gik amok midt under flyveturen? Tænk bare på, hvor mange muligheder der er for at finde en kvantitet på 13 i en flyver. Glem flyveturen, vi kommer aldrig til at lette.
Helt ærligt! Men jeg er da taknemmelig for den billige grin, det har gjort dagen i dag lidt mindre grå.
Du kan se logoet hos Brussels Airlines.
Technorati Tags: rejse , Brussels Airlines , logo
