Lokalt Set fra Filippinerne
Teknisk Support Ingeniør Enrico Dee tilbringer det meste af sin fritid på at udforske sit
hjemland Filippinerne. I dette Lokalt Set interview giver han os et hav af grunde til at besøge Filippinerne.
Hvad kan du kort fortælle os om dig selv?
Jeg hedder Enrico Dee, er 28 år gammel og arbejder som Teknisk Support Ingeniør i Makati City på Filippinerne. Jeg har en Bachelor of Science i Computer Science fra Saint La Salle universitetet i Bacolod City.
En af mine største interesser her i livet er at rejse. I min fritid, rejser jeg normalt fra by til by for at se deres sevædigheder og lære om den lokale historie og kultur.
Jeg elsker også at gå til de mange festivaler her på Filippinerne. Festivalerne viser det unikke og farverige liv, vi lever her i vores land.
Jeg har rejst i den nordlige del af Filippinerne op til Laoag City i Ilocos Norte provinsen, 500 km nord for Manila, og ned til Basilan provinsen i Mindanao, ca 900 km syd for Manila. Jeg skriver om alle disse rejser på min rejseblog BYAHILO: Your Journey Begins Here. Navnet Byahilo er sammensat af to filippinsk ord “Byahe” som betyder at rejse og “Hilo” som betyder kvalme. Så bogstaveligt talt betyder “byahilo” rejsesyge.
Hvor længe har du boet på Filippinerne?
Jeg har boet på Filippinerne i 28 år. Jeg blev født i Bacolod City, ca 600 km syd for Manila og boede der i 24 år. I 2003 flyttede jeg til Makati City, Metro Manila.
Hvad kan du bedst lide ved at bo på Filippinerne?
Filippinerne har så meget at tilbyde. Vores land består af 7.107 øer. 7.107 måder at nyde sol, sand og hav på. Mere end tusinde måder at forundre sig over de fantastiske arkitektoniske mesterværker. Mere end hundrede måder at lære om vores historie. Hver eneste dag sker der noget nyt. Du løber aldrig tør for ideer her på Filippinerne.
Er der noget, du ikke kan lide ved at bo på Filippinerne?
Politik, lige som i ethvert andet land, hindrer vores lands fremskridt. Den forfærdelige trafik i Metro Manila om morgenen og aftenen. Trafikken i Manila overgåes kun af den i Bangkok.
Hvorfor bør rejsende besøge Filippinerne?
Filippinerne består af 7.107 øer. Du kan finde hvide strande overalt på øgruppen. Fantastiske sol-opgange og nedgange. Vi har den mest perfekte vulkan. Filippinerne danner hjem for mange hundrede dyr som kun findes på vores øer. Vi har huse, kirker ja endog kirkegårde af fantastisk arkitektur, som er flere hundrede år gamle og velbevarede. Mange af vores seværdigheder er allerede blevet erklæret for UNESCO World Heritage steder.
Filippinerne er blandt de mest gæstfri folk i hele verden. Vi er kendte for vores venlige smil og varme velkomst. Der findes ikke en måned, hvor vi ikke fejrer en festival. Det er fordi vi Filippinere elsker at holde fest og lever livet fuldt ud.
Hvad ville du ønske rejsende ville gøre, når de besøger Filippinerne?
Køre med jeepney. Jeepney’en er Filippinernes mest benyttede transportmiddel og er billigere end at hyre en taxi. Prøv også en tur i en calesa. En calesa er en hestevogn. Den type transportmiddel blev mest brugt da Filippinerne stadig var del af Spanien. Men i dele af Filippinerne, især i Manila, bruger man stadig calesas.
Nyd solen, havet og stranden på Boracay. Det er en ø i den centrale del af Filippinerne kendt for dens hvide sandstrande. Udforsk det køligere klima i den nordlige del af Filippinerne med en tur til Banaue Rice Terraces og se hvordan Igorot stammen planter ris. Nyd den smukke Honda Bay og St. Paul Underground River i Palawan. St. Paul Underground River er kendt for at være én af de længste underjordiske floder i verden. Gå en tur gennem Intramuros’ historiske gader i Manila. Intramuros er også kendt som “Manila’s befæstede by”.
Hvis en rejsende kun har tid til at se eller gøre én ting på Filippinerne, hvad skulle det så være?
Tag en tur til Palawan. Palawan har alt. Provinsen er kendt for at være Filippinernes yderste grænse og vuggen for filippinsk civilisation. Nyd de hvide strande i Honda Bay. Udforsk den smukke natur i Tubbataha Reef og St. Paul Underground River, begge på UNESCO World Heritage listen. Se de unikke kalkstensformationer og dyk ved de sunkne skibe i Coron.
Hvis en rejsende kun har tid til ét måltid på Filippinerne, hvilken ret ville du så anbefale?
Jeg tror, jeg vil anbefale en “Balut”. Balut er et kogt, befrugtet andeæg krydret med salt og eddike. Man suger først væsken i ægget ud. Så spiser man embryoet, så blommen og til sidst æggehviden. Mange anser balut for at være et afrodisiakum. Balut kan fåes overalt på Filippinerne, men byen Pateros er kendt for at masseproducere Balut.
Har du andre tips til rejsende som besøger Filippinerne?
Kun at de ikke skal lytte til alle de negative rejseadvarsler mod Filippinerne. Medierne overdriver altid begivenhederne i vores land. Filippinerne er et meget fredeligt land. Ferie- og offentlige steder er altid sikre. Du behøver ikke bekymre dig om sikkerhed.
Note
Anni Poulsen: Enrico har ikke blot nogle gode historier, men også billeder på sin blog, inklusiv hans seneste serie fra Paraw Regattaen. Så tag et smut forbi BYAHILO.
Relaterede Artikler
Verdens længste underjordiske flod
Dette interview blev først publiceret på engelsk på vores søsterwebsite The Travel Cooler. Lokalt Set serien er oversættelser af The Travel Coolers View of a Local serie.
Technorati Tags: rejse , Lokalt Set , Filippinerne
