Lad os fejre Europa!
Måske tror du, at EU festligheder kun består af politiske konference og taler, men der er faktisk en hel del begivenheder på EU’s 50 års jubilæumsprogram, som kan tiltrække nogle af de turister der kommer til Europa i 2007.

Misforstå mig nu ikke, der er selvfølgelig masser af konferencer og taler på programmet, men her er 10 begivenheder, som jeg godt kunne tænke mig at overvære:
- Danmark - Romkugler uddeles gratis i større danske byer den 26. marts.
- Estland - Klassisk koncert i Tallinn den 27. marts.
- Frankrig - Europa Symfonisk Show i Paris den 9. maj.
- Italien - Europæiske Mesterværker i Rom fra den 23. marts til den 13. maj.
- Litauen - Avisudstilling som følger et land gennem årene i Vilnius den 29. marts.
- Slovakiet - Beano danseoptræden i Bratislava den 9. maj.
- Spanien - Koncert på Plaza Mayor i Madrid den 23. marts.
- Storbritannien og Nordirland - fodboldkamp mellem Manchester United og Europe XI i Manchester den 13. marts.
- Tyskland - Europæisk Nat på natklubber og museer i Berlin den 24. marts.
- Ungarn - Gadefestival i Budapest den 12. maj.
Disse er blot et lille udvalg af de mange begivenheder, som afholdes for at fejre de 50 år der er gået siden undertegnelsen af Rom-traktaten den 25. marts 1957.
Der er planlagt begivenheder verden rundt, så festlighederne er ikke kun for de, som er på besøg eller bor i et europæisk land. Den officielle Vær med til at Fejre EU! website har en liste over alle begivenhederne.
Technorati Tags: rejse, EU, 50 års jubilæum
