Lokalt Set fra Jakarta, Indonesien
By og Regional Planlægger Budi Saraswati besøger mange steder i Indonesien gennem sit
arbejde. I dette Lokalt Set interview deler hun sine tips med os om sin fødeby Jakarta og om øen Java.
Hvad kan du kort fortælle os om dig selv?
Jeg er hjemmegående husmor. Men af og til er jeg involveret i projekter om by og regional udviklingsstudier, som giver mig lejlighed til at besøge byer og steder i Indonesien. Jeg har en BA i By og Regional Planlægning fra Institut Teknologi Bandung.
I min fritid skriver jeg på mine blogs: Writing from My Desk (på engelsk) , Yang Melintas (på Bahasa indonesisk) og Buku, Buku, Buku! (på Bahasa indonesisk).
Hvor længe har du boet i Jakarta?
Jeg blev født i Jakarta for 44 år siden og har tilbragt det meste af mit liv her. Men jeg har også boet i Bandung (provins i Vest Java) i 8 år og i Yogyakarta i et år. Så i alt har jeg boet i Jakarta i næsten 35 år.
Hvordan står det til i Jakarta her efter den seneste oversvømmelse?
Tak fordi du spørger. Folk er blevet færdige med at gøre deres huse rene og elever har gjort deres skoler rene. Men de mangler stadig at reparere hvad der blev ødelagt, eller købe nyt. Medierne og folkelige organisationer samlede penge ind, som de donerede til de, der blev ramt af oversvømmelsen.
Hvad kan du bedst lide ved at bo i Jakarta?
Jakarta er den største by i Indonesien. Du kan finde næsten alt her i Jakara.
Er der noget, du ikke kan lide ved at bo i Jakarta?
Trafikken og øh… frygt for kriminalitet når jeg kører med visse offentlige transportmidler. *suk*
Hvorfor bør rejsende besøge Jakarta eller Java?
Jakarta, som har den største befolkning af alle byer i Indonesien, har haft kontakt med folk fra andre lande i gennem flere århundreder. Det kan ses i museer, gamle bygninger og på den gamle havn i den gamle bydel. Men Jakarta kan også tilbyde et moderne liv med internationale kæder af restauranter, caféer, butikker og centre.
Java, som er den tættest befolkede ø i Indonesien, har mange interessante steder at besøge og byder på mange subkulturer.
Jeg kan især anbefale at se solen stå op fra Bromo bjerget i Øst Java Provinsen. Du må afsted før daggry, gå over sandet og op af de mange cementtrapper for at nå til kraterranden. Det er et fantastisk syn, du aldrig vil glemme!
I Vest Java Provinsen, nærBandung, kan du fra Tangkuban Perahu bjerget nyde panoramaet over vulkanen eller trekke ned i krateret.
Bandung og det nærliggende område har også mange turistseværdigheder så som Dago Pakar park, Maribaya og Ciater varme kilder. Oplev en “angklung” (et instrument lavet af bambus) optræden ved Saung Angklung Ujo, eller nyd om aftenen byens lys fra den nordlige del af Bandung.
Nord for Yogyakarta ligger Borobudur Temple, et flot buddhistisk tempel og øst for Yogya ligger Prambanan Templet. Både Borobudur and Prambanan Templerne er på UNESCO World Heritage listen. I den tørre sæson, særlig om aftenen, optrædes der med Ramayana Dans ved Prambanan Templet. I Yogya og Solo kan du besøge Keraton’erne - de javanesiske kongers paladser. I Solo bør du tage et smut forbi Pasar Klewer, det største marked for batik og lurik (håndvævet stof). Hold da op, så mange ting at fortælle …, og jeg har endnu ikke nævnt kunst, håndværk, mad og alle de andre ting.
Men Indonesien består ikke blot af øerne Java og Bali. Der er også Sumatera, Lombok, Kalimantan, Sulawesi, Maluku øerne og Papua. Udover Java og Bali har jeg kun besøgt Padang og Bukittinggi i Vest Sumatera Provinsen, Lombok øen og en lille del af Syd og Øst Kalimantan. Jeg håber, jeg kommer til at besøge andre dele af Indonesien.
Hvad ville du ønske rejsende ville gøre, når de besøger Jakarta og Java?
Jeg ville ønske, at de ville tage sig god tid til at besøge de mange interessante steder i Jakarta og Java.
Hvis en rejsende kun har tid til at se eller gøre én ting i Jakarta, hvad skulle det så være?
Jeg vil gerne foreslå et besøg til “Mini Parken over Smukke Indonesien” (Taman Mini Indonesia Indah). Her kan du opleve indonesisk kultur under ét tag, idet hver provins i Indonesien er repræsenteret i parken med sin egen pavillon. Der er også en mini udgave af de indonesiske øer fra Sumatera i vest til Papua i øst.
Hvis en besøgende gerne vil se eller købe indonesisk håndværk, vil jeg gerne foreslå et besøg til Pasaraya shoppingcenter i Blok M (3. og 4. sal tror jeg nok). De sælger alle slags indonesisk håndværk af god kvalitet.
Hvis en rejsende kun har tid til ét måltid i Jakarta, hvilken ret ville du så anbefale?
Hver region i Indonesien har sine egne specielle retter, og her i Jakarta er vi så heldige at kunne finde næsten hvilken slags mad, vi kunne tænke os.
Nu afhænger det jo af den besøgendes smag, men hvis du kunne tænke dig en stærk, krydret ret er der Padang retter eller Manado retter. Hvis du er efter en ret med sød smag, kan du prøve nasi gudeg fra Yogya, Sundanesisk mad, mad fra Øst Java eller gado-gado (kogte grøntsager i peanut sauce) fra Jakarta.
Har du andre tips til rejsende som besøger Jakarta og Java?
- I Jakarta bør du kun benytte taxier fra anerkendte firmaer såsom “Blue Bird” gruppen (”Blue Bird”, “Pusaka … “) eller “Express Taxi”.
- Da Indonesien ligger i en tropisk zone, er det meget varmt de fleste steder, 24-32 °C. Men i byer såsom Bandung og Bukittinggi er det køligere med temperaturer mellem 18-20 °C.
Relaterede Artikler
Dette interview blev først publiceret på engelsk på vores søsterwebsite The Travel Cooler. Lokalt Set serien er oversættelser af The Travel Coolers View of a Local serie.
Technorati Tags: rejse, Lokalt Set, Jakarta, Java, Indonesien
