På Udkig efter Flamingoer på Curaçao

Land: Curaçao (del af de Nederlandske Antiller indtil juli 2007)
Sted: Curaçao
Besøgt i: 2005

“Jeg er så glad”, sang Fru Amorella nærmest med et stort smil. Og hvem ville ikke være det? Vi sad i hendes hvide minivan taxi på en smuk, solrig - nej brand varm faktisk - oktoberdag i Curaçao på vej mod farverige Willemstad. Og hvis det ikke var nok til bringe os i godt humør, så måtte nyheden om at Fru Amorellas søn havde bestået sin eksamen i fjerne Amsterdam, eller rettere hendes reaktion på nyheden, bringe et smil på enhvers læber.

Fru Amorellas entusiasme og venlighed skulle vise sig at blive typisk i løbet af vores to ugers ophold på den lille caribiske ø lige ovenfor Venezuela. Folks venlighed på Curaçao er en sjælden perle i en turistmæt verden.

De synes ikke at have noget imod at dele deres ø, men har formået at bevare en værdig holdning til turisme. Svømmebassinerne, restauranterne, natklubberne og barerne er der ikke blot for turisterne. Vi så lige så mange lokale på barerne og en lørdag eftermiddag talte vi flere lokale i vores hotels svømmebassin end turister. Måske er det derfor, at de lokale på Curaçao, på en udenforstående i det mindste, ikke virker dødtrætte af turister - endnu.

Vi havde en fantastisk ferie på øen, her er nogle af de ting vi nød mest:

Piscadera Bugt

Faktisk burde jeg sige Hilton hotellet mere end Piscadera Bugten. Når jeg nu tænker over det, burde jeg nok sige hotellets ansatte. Aldrig har jeg mødt så venlige hotelansatte. Gennem hele vort ophold blev vi mødt med et venligt smil og en lille sludder.

Selve hotellet og værelserne er nok ikke helt med på noderne, men de var rene. Haverne omkring hotellet samt hotellets svømmebassiner og strande derimod var fantastiske!

Hilton hotellet serverer en lækker morgenbuffet, men deres restaurantservice kunne godt være bedre. Heldigvis var det ikke svært at finde gode restauranter tæt på hotellet. Vi nød især en romantisk middag på stranden ved Hooks Hut.

Min partner fandt en løbesti tæt ved havet, ikke noget jeg var interesseret i, men hver til sit.

Curaçao ligger lige udenfor orkanbæltet, så vores besøg i oktober var ikke noget problem. Men vi så nogle flotte lynshow langt ude over havet i sikker afstand fra Parasasa stranden.

Hilton hotellet er godt placeret, så det er let at udforske resten af øen derfra. Øen er nu også så lille, at du sagtens kan køre hele vejen rundt på en dag. Hotellet ligger meget tæt på Willemstad - omkring 10 minutter i bil. Et par gange gik vi endda fra hotellet indtil Willemstad langs løbestien jeg nævnte ovenover. Gåturen er ikke let på grund af varmen, men vi er levende bevis på at det kan lade sig gøre.

Willemstad

Mit første indtryk af Willemstad kunne kun blive farverig. Jeg elsker arkitekturen og farverne på de gamle koloniale bygninger.

Willemstad, som blev tilføjet UNESCO World Heritage listen i 1997, er delt i to af St. Anna Bugten, Punda (”punktet”) og Otrabanda (”den anden side”). De to dele er normalt forbundet af den berømte Queen Emma bro, en flydende pontonbro. Broen var blevet sendt til restaurering, mens vi var der, så vi så kun pontonerne.

Otrabanda er ikke så turist-overrendt som Punda og bærer mere præg af et ø-samfund. På den lille plads ved St. Anna bugten mødes folk i alle aldre tidligt på aftenen, og da vi sad der og nød en is, fik vi en ægte fornemmelse af livets gang i Caribien. Langs Otrabandas smalle gader ligger mange små butikker som appellerer mest til de lokale. Gå ikke glip af et besøg på Kura Hulanda museet, hvor du blandt andet kan lære om den afrikanske slavehandel.

Punda er meget turistpræget, især den del der ligger ned til bugten appellerer næsten udelukkende til turister. Vi nød dog et par middage der, og hvis du går væk fra bugten bliver stedet meget mere intimt.

Da vi gik rundt i den mindre farverige del af Willemstad fik vi en fornemmelse af en mulig tension i fremtiden. Skellet mellem en lille gruppe rige og den store gruppe af mindre rige er stort set fra en europæers synspunkt. En aften hvor vi var i byen med nogle lokale, lærte vi også at mangel på arbejde er et stort problem for unge mennesker på øen. Et andet problem er hvad kun kan beskrives som udlændinges opsnapning af husgrunde. Før vores besøg havde vi været meget åbne over for en ide om at flytte til øen, men dette store skel mellem de som har og de som ikke har, samt da vi hørte om udlændinges opkøb, gav os en dårlig smag i munden.

Christoffelpark

1800 hektar vildmark fyldt med kaktus, øgler, eksotiske blomster og fugle gjorde vores besøg til Christoffelpark en af mine bedste minder fra Curaçao. Vi lejede en Rav4 i den anden uge af vores ophold på Curaçao og jeg ville nødigt have haft en mindre bil på ruten i Christoffelpark. Vi kørte både “plantage nord kyst” og “bjerg” ruterne, og stod ud af bilen på næsten alle stoppestederne, hvilket gav os meget lidt tid til at gå på vandring. Men vi gik dog et stykke op ad Christoffel bjergstien, som fik os til at ønske vi havde længere tid i parken.

Strudse Farm

En strudse farm er normalt ikke noget jeg bruger tid på, når jeg er ude at rejse, men jeg er meget glad for, at jeg ikke snobbede Curaçao Strudse Farm.

Vi havde lidt besvær med at finde stedet og da vi ankom, så det meget tomt ud. Men indenfor fik vi at vide, at den næste rundvisning ville begynde om 20 minutter. Så ondt som det nu må virke, så slog vi ventetiden ihjel med en strudseburger.

Som de eneste to blev vi kørt rundt på den lille farm i et safari-lignende køretøj med en meget underholdende og informativ guide bag rattet. Han fik os til at fodre strudsene, stå på et strudseæg og holde en strudsekylling. Vi tilbragte en meget fornøjelig time på farmen, hvor vi lærte om noget, jeg aldrig ville have troet kunne fange min interesse.

Flamingo område

Jeg er klar over, at dette vil virke ynkeligt på mange, men jeg er vild med flamingoer. Jeg synes, flamingoen er sådan en elegant og nonchalant fugl og dens lyserøde farve, synes jeg er meget eksotisk. Så da vi kørte forbi en flok flamingoer, blev bilen stoppet med hvinende bremser.

Jeg kunne have brugt flere timer på bare at kigge på dem, men min partner deler ikke min fascination for flamingoer.

Curaçao er første gang, jeg har set flamingoer i det fri. Jeg synes stadig, de er elegante og eksotiske, men efter at have hørt den “sladre” som gæs, er de knapt så nonchalante.

Boca Tabla Hule

Boca Tabla tæt ved West Point var en glædelig overraskelse. Gennem årene er jeg blevet ret ligeglad med huler. Jeg har godt nok set mange flotte huler i forskellige dele af verden, men nu skal de være ualmindelig flotte, før jeg bliver begejstret.

Vi havde allerede besøgt Hato Hulerne, som var interessante, men nogle af de andre besøgende var så irriterende, at de ødelagde oplevelsen for mig.

Så jeg havde ikke de store forventninger, da vi nærmede os den nationale park. Men jeg tog fejl. Der er en fantastisk udsigt fra Boca Tabla og flotte bevis på naturens kræfter, når havet hamrer mod klipperne.

Efter sigende yngler 3 forskellige slags skildpadder ved Boca Tabla. Vi så nu ingen skildpadder, men jeg ved heller ikke, hvornår de yngler. Vi så derimod nogle flotte klippeformationer, og nød virkelig vores besøg. Vi ankom midt på dagen, så vi kørte rundt til de fleste steder på grund af varmen. Vi gik dog del af vejen ud til den “naturlige bro”, en gåtur der var sveden værd.

Flere Billeder

Du kan se flere billeder fra vores ferie på Curaçao på vores engelske søster website The Travel Cooler.

Eksterne links

Curaçaos officielle website for turister: http://www.curacao.com/

Technorati Tags: rejse, Curaçao