Vind en rejse til 2008 Olympiade byerne
Hvad med en rundrejse i Beijing, Qingdao, Shanghai og Hong Kong i August 2007? Hvis din familie har 3 eller flere medlemmer, har du mulighed for at vinde en sådan rundrejse i “Olympic Families Tour Beijing” kampagnen.
Kampagnen, som startede den 9. april, tilbyder 10 familier (5 fra Kina, 5 fra andre lande) muligheden for at opleve de fire byer før 2008 Olympiaden starter i Beijing.
For at deltage må du igennem de følgende trin:
- Gå til Olympic Families Tour Beijing websiten (på engelsk og kinesisk).
- Deltag i “Online Olympic Tour” rundrejsen, hvor du skal bestå en prøve ved én af de checkpoints du støder på i løbet af rundrejsen.
- Hvis du består prøven, kan du nu registrere din familie og modtager så din families brugernavn og password.
- Når du har registreret din familie, kan du deltage i “Beautiful Family Stories” programmet, hvor du med et familie slogan og et par billeder skal forsøge at lokke website brugerne til at stemme på din familie.
Efter den første stemmerunde går de 50 højst scorende familier fra Kina og de 50 højst scorende fra andre lande videre til runde 2.
Hver af de 100 familier i runde 2 skal nu oprette en blog, hvor de skriver om emner, der udvælges af Olympic Families Tour Beijing websiten.
Baseret på disse blogs går anden stemmerunde så i gang med det formål at finde frem til de 10 familier, som kan deltage i rundrejsen.
Min lille familie består kun af to medlemmer, så jeg kan ikke deltage, men for sjov tog jeg alligevel registreringsprøven. Jeg valgte prøven ved Beijing checkpointet og blev stillet to meget lette spørgsmål. En om Beijing og en om 2008 Olympiaden.
Derefter skulle jeg score mindst 1000 point i en online baseball kamp. En umulig opgave i en rigtig baseball kamp, men det var let at opnå de påkrævede 1000 point i dette online spil. (Hvis du prøver spillet, så læg mærke til den sjove engelske stavefejl, som forvandler “strike 1″ til “1 stroke” - “slagtilfælde” på dansk).
Mere skulle der ikke til for at få lov til at registrere min familie, så hvis du og din familie har lyst til en tur til Beijing her til sommer, så skynd dig over til Olympic Families Tour Beijing websiten.
Hvis du føler dig sikker på at vinde, så er rundrejsen planlagt til at finde sted fra den 8.-16. august, 2007, ifølge Olympic Families Tour Beijing websiten.
Technorati Tags: rejse, Kina, Beijing 2008 Olympiaden, vind en rejse
